Søg
  • Charmaine Lago

Mød Rikke Hvidtfeldt



Fortæl om dig selv

Jeg hedder Rikke og bliver 43 år her den 21/7 og er gift på 15. år og har to store børn på 17 og 14 år.Jeg har altid været vild med mode. Lige fra jeg var helt lille gik jeg i min mormors klædeskab for at kigge på alle hendes fine 50-60’er kjoler. Jeg havde min egen webshop i 3 år, hvor jeg solgte tøj til kvinder som jeg selv købte ind i Paris. Men måtte erkende at det blev for meget at stå med det hele selv. Jeg har siden da arbejdet en del med mode både som, sælger, indkøber og webmaster hos flere tøjfirmaer. Det er virkelig en branche, som jeg brænder for!


Jeg har i forbindelse med mit virke i de forskellige tøjfirmaer og stiftet bekendtskab med Caddisfly og har altid været vild med deres feminine snit samtidig med at det har lidt kant. Jeg er ikke til det her ultra fine tøj -det må godt have det her lidt rå udtryk blandet med f.eks de fine blomsterprint, som er meget op i tiden. Det synes jeg Caddisfly kan!

Jeg elsker deres sommer kollektion og elsker at der deriblandt er den her fede skindjakke ”Moon Leather Jacket” Den er perfekt over den fine blomstrede maxikjole i hvid med ¾ langt ærme. Jeg er i det hele taget ret vild med at deres tøj kan mixes på kryds og tværs.


Det perfekte sommer outfit for mig er helt klart en kjole! I maxilængde! Jeg ELSKER kjoler…og så kan jeg godt finde på at style den med et par fine glimmersokker og sneakers, samt en lækker stik over, hvis det ikke er så varmt en dag. Ellers bruger jeg kjolen med et par sandaler eller en stilet ved festlige lejligheder.


Et musthave i garderoben er klart en kjole, en lækker strik og en skindjakke. Derudover er det et must med et par fede sneakers og et par Birkenstock! Et par lækre jeans og en hvid basic t-shirt kan også gøre det. Det er vigtigt med lidt basic og så kan det altid piftes op med en blazer i en eller anden fed sommerfarve. Jeg synes vi her i Danmark har en tendens til altid at vælge neutrale farver såsom sort, hvid, grå og nude…hvorfor ikke springe ud i nogle lækre farver. Der er så meget fedt i grøn, pink, gul, lilla osv!! Vi er noget farveforskrækkede her oppe nord på 😊


Til efteråret drømmer jeg om lækre bløde skindbukser -måske ankellange, så man vil kunne se et par glimmersokker. Bløde strik -gerne oversize og med lidt længde -forstået på den måde, at de dækker numsen, men at man fortil evt kan se en skjorte under! Det kunne være lækkert med oversize skjorter og fede jeans i mom-fit (uden alle de her huller…det er til at få kvalme af 😃) Gerne også højtaljede jeans i slim med stræk. Jeg drømmer om en lækker frakke også i oversize -gerne lidt cottoncoat look…

0 visninger