Søg
  • Charmaine Lago

MØD HOME BY FIE



1. Fortæl om dig selv 

Jeg er 30 år gammel og gift med Philip. Sammen har vi Alba Leonora på 2 år. Jeg læser jura på Syddansk Universitet og får min kandidatgrad i juni 2020. Vi har været i fertilitetsbehandling for at få Alba og hun er derfor vores helt store ønskebarn. Jeg elsker at instagramme og dele billeder af vores liv, Alba og hvad hverdagen nu end byder på. 2. Hvilke Caddis fly styles er dine favoritter? 

Mine favoritter er den lækre læderjakke "Moon leather jacket", blouse med style no: 192-3433 og kjolen i samme print. Kjolen er nok en af de flotteste kjoler jeg har og som jeg samtidig føler mig rigtig godt tilpas i.  3. Hvad er det perfekte efterårs outfit for dig? 

Det perfekte efnterårsoutfit for mig, er en skøn, tyk striktøje, jeans, støvler og en læderjakke. Lag på lag, hvor man kan få lov til at tage smart tøj på og føler sig godt tilpas.  4. Hvad er et must-have i sin garderobe? 

Et must-have i min garderobe er en læderjakke. Jeg bruger læderjakker det meste af efteråret og vinteren, hvor jeg tager en tyk trøje indenunder og et stort halstørklæde. En anden must-have er en lang cardigan - det elsker jeg at iføre mig.  5. Hvilke styles drømmer du om til efteråret? 

Til efteråret drømmer jeg om en masse lækre stiktrøjer i nogle flotte naturfarver, der passer til det meste: sand, natur, grå, brun osv. Det gad jeg godt udvide garderoben med og så vil det passe til de andre styles jeg har.

46 visninger